Noget med at bore huller i granit.....
Du vil gerne bore huller i nogle sten.
Der er ikke noget som direkte hedder diamantbor - jo, det er der når vi taler rørbor! så er er det korrekt.
Øvrige bor, som dem man normalt opfatter som bor er ikke med diamant.
Det er altid et bor fremstillet i jern med en hårdmetalkerne som borespids.
Hvis du skal bore i sten må du gøre dig klart om det skal være et rent hul uden at "bagsiden" falder af.
Jeg forstår dig sådan at du kun skal bore lidt ned i stenen....?? er dog ikke helt sikker på om det er stenen, der er ganske lille eller om jeg har forstået dig sådan at du bare skal bore lidt ned i en sten..?
Det kan du så udlede af nedenstående videre forklaring.
Det er sådan at hvis man borer i en sten med et pneumatisk SDS bor med en borehammer, som altså også er pneumatisk - det er for at sige det helt korrekt - så sker der det, at den del som er ud for borespidsen bliver banket eller slået under boremaskinens slagfunktion, hvorved der falder en skæl ud svarende i forhold til borets størrelse - altid større end boret.
Jeg vil tro at med et 3-4 mm bor vil det svare til at den skæl som falder ud vil være måske som en 2 eller højst 5-krone i størrelse.
For at undgå dette kan man bruge et rørbor, som også kan fås i den størrelse, som du angiver. Så bliver hullet helt glat og fint og der falder ikke noget af ved gennemboring.
Du skal bruge:
En boremaskine, som kan trække et bor
Du kan ikke bruge en alm slagboremaskine - den er intet værd til boring i granit!
Et bor i ønsket størrelse - enten et SDS bor eller et rørbor.
Hvis det bliver et SDS bor - den slags, hvor toppen er tyk og med indskæringer som lange riller
så skal du acceptere, at der falder en mindre del ud der hvor boret ender og kommer ud på "den anden side"
Spidsen behøver ikke at være så fin med krydsskær, som vi har vist på hjemmesiden. ....
det er blot for at få helt runde huller og så de kan udvides hvis et 10mm hul i stedet skal være 12 mm. Man kan nemlig ikke få et rundt hul bagefter hvis man bruger enkeltskærsbor. Så bliver hullet trekantet. Nå, det var bare lidt teknik.
Hvis du bruger et rørbor så skal du have en vinkelsliber (med M14gevind) og noget vand i en tynd stråle - ikke noget med at bruge rørboret uden vand, for så bliver det dyrt ved at boret brænder af inden du bliver færdig. Vinkelsliberen skal kunne køre med langsom hastighed og så skal du blot tilføre vand fra siden. Det kan man gøre med den slags tynde slanger man bruger til f.eks. drypvanding i et drivhus. Let og ligetil.
Når vi taler rørbor med diamant indlagt så ser de sådan ud - se på hjemmesiden under fuldbor.
Og som du kan se kan de fås i alle de størrelser som dækker over dit ønske. Du må ikke spørge mig om prisen, men du kan henvende dig hos Diatool i Horsens tlf. 75654577, som sælger den slags og meddele dit ærinde. Du kan også handle hos andre som findes på nettet, men du kan ikke få rørbor hos det lokale byggemarked. Det vil være meget usædvanligt hvis de ligger inde med sådan noget.
Hvis nu du skal gøre noget fast i disse huller, som bliver boret, så findes der lim til formålet. Limen er fra Akemi og fås som en to-komponentlim. ....Men det har du ikke skrevet noget om, så det vil jeg undlade at kommentere nærmere. Limen holder med garanti til både salt- og ferskvand..
Ud over rørbor og andre nævnte bor findes kernebor, som man anvender i en særlig kerneboremaskine. Her kan man bore hulle op til meget store størrelser - ja over ½ meter ø.
Palle Daugaard
granitklubben.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar