Hej i Granitklubben - og formand Steen (ja, hvad ellers kan en formand for denne klub vel hedde …)
Jeg skriver til jer, fordi det ser ud til at I interesserer jer meget for stenhugningens teknikker og materialer, og fordi der måske er et par stykker i blandt jer der har lyst til at formidle jeres viden.
Jeg er romanforfatter -
http://web.me.com/martinpetersen1/
- og har især kastet mig over historiske romaner.
P.t. skriver jeg på en historisk roman om den danske invasion på Gotland i 1361, og i den forbindelse har jeg brug for at vide hvordan en kendt mindesten i Visby kan være blevet til. En af mine personer er stenhugger.
"Minneskorset" kalder svensker korset der her er fotograferet forfra og bagfra og vedlagt. Jeg ved at stenen er lavet omkring 1370, og antager at den er af kalksten, eftersom det mere eller mindre er hvad Gotland består af.
Og så har jeg rigtig meget brug for at vide noget om arbejdsprocessen: Grovhugning. Finhugning. "Hullerne". Skriften, korsdekorationen. Hvilke værktøjer er mon brugt? Hvor lang tid kan det have taget? Hvilke problemer kan der have været? Hvordan er bogstaverne blevet så fine og stilrene?
Jeg har selv læst lidt om stenhugningens ædle kunst, men har ikke prøvet selv (endnu …), og jeg tænkte at det måske var noget jeg kunne lokke en el. to af jer til at skrive lidt om? Uden at være arkæologer og kunne præstere "den endelige sandhed", kunne I med jeres erfaring nok komme med et par bud.
Lønnen må blive et par flasker god vin når romanprojektet lykkes om et par år :-)
Det kunne være spændende at høre fra jer.
vh
Martin
Og mit svar til Martin............................................>>>
Der er tale om et keltisk kors fremstillet i formentlig granit ud fra billederne at dømme
Det må antages at fremstillingen er sket i årene mellem 700 og 900 eft kr.
Det keltiske kors er kendetegnet ved cirklen , i nogle tilfælde kaldet solhjul - omkring korsskæringen.
Anvendt sten
Korset skønnes til at have en højde af 2,5 meter.
Det er relativt tungt..
Fremstillingen har i første omgang gået på at finde en passende sten aaf størrelse, som har tilladt hele højden og den maksimale bredde som er til sagt af korsets stråler eller vinger.
Stenen er formentlig først tilpasset som en plade med passende udvendige mål
For at sikre den ring som er lavet omkring teksten i ikke at danne en udflækning af den relativt tynde eller smalle kant som er langs ringen kan det have været nødvendigt at hugge ringen før tilhugning af selve kanten.
Værktøj
Det er anvendt helt skarpe mejsler
Der kan også være anvendt et kantjern til at fremstille de skarpe sider som danner korsets hoved og stamme samt stråler
Kantjernet kan formentlig godt have været kendt med en god hærdning af jernet for at sikre tilstrækkelig hårdhed.
Ringen er lavet med en skarp fladmejsel
Bogstaverne er lavet med en smal mejsel. Måske 10 - 15 mm bred, men der kan også have været anvendt kanten af en bredere og tynd fladmejsel.
Udsmykning
Bogstaverne har næsten samme opbygning og struktur, som de bogstaver der anvendes ved håndhuggede bogstaver i dag. Markante stammer og buer med tynde fine overgange mellem stammer og buer. Bogstavernes spatiering må antages at være beregnet ret præcist for at få teksten til at falde harmonisk ind i cirklen. Cirklen er udført med en akuratesse, som viser at alt er beregnet nøje før det første bogstav er hugget.
Der er udført mindre ornamentering i den øverste del af korsets midte. Denne ornamentering er udført på samme måde, som de tynde linier i bogstaverne.
Stammen er fremstillet som en konksk søjle med kantede sider, som er hugget meget præcist som en firkantet konisk søjle.
Overfladebehandling
Der er tale om en forholdsvis fin overflade på søjlestammen, som er pudset til jævn overflade. Der kan være tale om en skuring med muligvis en tilsvarende sten eller en sten med hårdere overflade, end den behandlede sten.
Der kan også være tale om en bearbejdning af overfladen med en skarp mejsel således at ujævnheder er bearbejdet mod de højeste punkter først og efterhånden mod øvrige højere punkter til overfladen er blevet helt lige og jævn.
Dette har krævet anvendelse af en retholt hele tiden så de højeste punkter som nævnt har kunnet registres og derpå rettes af.
Korsets dele
Korset består af en søjledel og en hoveddel med runddel og stråler
Hullerne i korsets center kan være udført med Mejsel og hammer fra begge sider af stenen, så der ikke er sket udflækning af hulkanten ved gennemmbrydning af hullet og så der er opnået en helt vinkelret gennembrydning.
Det anvendte værktøj må antages at have været hærdet jern. Hærdningen og slibningen har formentlig fundet sted hver dag og måske endog flere gange om dagen, afhængig af hvor mange mejsler stenhuggeren har haft til sin rådighed.
Det må antages at stenhuggeren har haft adskillige typer mejsler til sin rådighed. Mejslerne har været i mange forskellige grovheder.
Korset bærer ikke præg af at være stokhamret, så overfladen er blevet nubret eller ensartet ru.
Med venlig hilsen
Palle daugaard
